Monetarisme

Monetarisme

Inden for det økonomiske område er der flere forskellige forklaringsmodeller. De to mest centrale teoretiske retninger er keynesianismen og monetarismen. 

Monetarismen er det modsatte af Keynesianismen, som går ind for indgreb i økonomien. Monetarismen er mere liberal og mener at den offentlige sektor skal være neutral i forhold til regulering af økonomien. 

Den amerikanske økonom Milton Friedman er ophavsmanden til den moderne udgave af monetarismen. Monetarismen siger at der i en fri markedsøkonomi vil der ikke eksistere arbejdsløshed. Arbejdsløshed er i princippet frivilligt, for man kan bare tilbyde sin arbejdskraft så billigt som muligt. 

Samfundsøkonomiske mål (s. 127-138 i B-bogen)

Et lands økonomi handler om prioriteringer

- Gør sig også gældende ved samfundsøkonomien, landets økonomiske situation og derved handlemuligheder

Økonomisk vækst:

- Øget produktion af varer og tjenesteydelser

- Samfundets samlede produktion kaldes bruttonationalproduktet (BNP)

Samlet produktion = Produktion af varer og tjenesteydelser

Vareproduktion: udvinding og bearbejdning af råvarer (olie), landbrugs(mel) og industrivarer(køleskabe)

Tjenesteydelser: Private/offentlige - rengøring/bankvirksomhed el. politi og uddannelse (politisk anlig.)

BNP:

- Tæller den samlede værdiforøgelse, der sker i et land for et enkelt år

Problem ved BNP: 

- Den skjuler den geografiske inddeling internt i landet

- Den skjuler spredningen mellem indbyggere (I princippet kunne én mand eje det hele)

En for lav økonomisk vækst betyder arbejdsløshed!

En høj økonomisk vækst betyder: øgede forbrugsmuligheder fordi indkomsterne stiger.

Bæredygtig udvikling:

- Den økonomiske vækst er indtænkt, at den skal passe på miljøets tilstand - også for fremtidens generationer

Eksempler:

(Udviklinger kan an være bæredygtig på mange måder)

- Økonomisk udvikling og beskæftigelse

- Fattigdom og social udstødelse

- Det aldrende samfund

- Sundhed

- Klimaforandringer og energi

- Bæredygtig produktion og forbrugsmønster

- Beskyttelse af naturressourser 

Arbejdsløshed:

Lav arbejdsløshed er er et økonomisk mål! -> Flere mennesker i arbejde betyder højere produktion

Friktionsarbejdsløshed:

- Når folk er ved at skifte job eller har andre kortvarige ledighedssituationer

Sæsonarbejdsløshed:

- Nogle job er mere efterspurgte på bestemte årstider. (Julemand i magasin)

Konjunkturarbejdsløshed:

- Forårsages af lav vækst og lav efterspørgsel i økonomien

- Konjukturer: Samlet udtryk for, hvordan økonomien går i et land

- Rammer mange områder samme tid

Strukturarbejdsløshed:

- Når produktionsstrukturerne i et land ændrer sig

- mismatch mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft

Inflation: en efterspørgsels- og en omkostningsinflationsteori

- Vedvarende stigninger i prisniveauet

- Mål: Holde inflationen på et lavt stabilt niveau

Teorier: Hvad starter inflation?

"Demand pull-teorien":

- Inflation skyldes efterspørgslen på varemarkedet. Hvis efterspørgslen er større end -udbuddet øges risikoen for inflation fordi priser og lønnigner så vil stige.

"Cost push-teorien":

- Inflationen er en følge af ændrede betingelser for landets producenter. 

Løn-pris-spiralen: 

- Én prisstigning giver anledning til fornyede prisstigninger. Hvis priserne stiger vil arbejderne forlange kompensation dvs. mere løn.

- Konkurrenceevnen presses

Philipskurve (se figur 3.4 s. 134 i B-bogen)

Angiver inflationsprocenten

Høj inflation: Dyrere priser, beskæftigelse falder.

Lav inflation: Masser af beskæftigelse.

Gini-koefficient og Lorenz-kurve (se figur 3.6 s. 137 i B-bogen)

- Bruges til at måle indkomstulighed

Af: Josephine

Lav inflation

Lav inflation

Penge mister deres værdi hvis der bliver lavet for mange af dem - inflation. Det modsatte af inflation er deflation.  Det vil sige at den normale borger vil kunne købe mere for samme beløb - indkomsten er mere værd. 

Deflation er under nul, inflation er over nul. Lav inflation holder priserne i ro. 

Lav inflation er godt, fordi familierne sparer penge.

Lav inflation er generelt lavere på alle varer. Man vil kunne købe mere for samme pris. Lav inflation giver vækst imens høj inflation bremser vækst.

Det kaldes deflation fordi der aldrig er under nul.

Økonomien er god, fordi staten ikke behøver tjene penge på varer. 

Overskud på betalingsbalancen

Generelt er betalingsbalancen en opgørelse af handel med varer, tjenester og kapital mellem fx Danmark og udlandet i løbet af en periode (typisk et år).

Betalingsbalancen (består af poster):

- De løbende poster (består af 3 delbalancer)

Forskellen mellem eksport og import (handelsbalancen)

Søtransport og rejser – turisme, udenlandske valuta (tjenestebalancen)

Overførsler til og fra EU, formueindkomster (overførselsbalancen)

- Kapitalposterne:

Viser hvordan et løbende overskud anvendes el. et underskud finansieres. 

På årsbasis hvis man tager februar måned i år (2013) og februar måned sidste år (2012) er der overskudet faldene. Men fpr nogle måneder f.eks. november (2011) steg den til 12,6 mia. kr fra 8,0 mia. kr. måneden før (oktober 2011)

Laura, Renata, Søs og Maja

Gruppe A - Økonomisk Vækst og Bæredygtig udvikling.

økonomisk vækst: 

Når man øger produktionen af vare og tjenesteydelser. Samfundets samlet produktion måles som BNP. Man ønsker at produktionen skal være effektiv. Man vil gerne have den aktivitetstigning så væksten kommer op på de 2%. Vi arbejder meget mere i dag end hvad vi gjorde førhen. 

Bæredygtig udvikling:
ofte forbundet med økonomisk vækst og er med til at passe på miljøets tilstand og dermed også for fremtidens generationer. Ønsket om den bæredygtige udvikling vil gå ud over den økonomiske vækst, da de ofte er modstrider. 

f.eks: en landmand vil gerne sprøjte, men samfundet har bestemt at hans produktion skal være økologisk, så går det ud over landmandens indtjenester fordi han indkomst måske bliver halveret. Så bliver han utilfreds, og så kommer der modstrid 

Balance og offentlige finanser og lav statsgæld

Der skal være balance i de offentlige finanser. Udgifter og indtægter skal passe sammen, så hvis der fx er underskud, skal dette underskud dækkes fra et andet sted. Dette kan gøres ved bla. at hæve skatten eller sænke SU´en. Der kan også forekomme fyringer, men det område undgår politikerne helst.

Lav statsgæld er et oplagt økonomisk mål, fordi en lav statsgæld giver en lavere gæld at betale af af, og dette giver derved flere penge til samfundet.
Statsgæælden betales gennem vores skatter, og jo flere penge der gives til statsgælden, jo færre penge er der til samfunds- og velfærdsgoder såsom uddannelse, SU, hospitaler, institutioner osv. Derfor ønsker vi i Danmark en lav statsgæld.

Lav arbejdsløshed

Arbejdsløshed:

Lav arbejdsløshed er er et økonomisk mål!  

Fordi at ->

- Flere mennesker i arbejde betyder højere produktion

- Arbejde for den enkelte borger har psykologisk betydning (Forsørge sig selv) (Indhold i tilværelsen)

- Det er dyrt for staten med personer på passiv forsørgelse - enten dagpenge eller bistandshjælp.

Friktionsarbejdsløshed:

- Når folk er ved at skifte job eller har andre kortvarige ledighedssituationer

Sæsonarbejdsløshed:

- Nogle job er mere efterspurgte på bestemte årstider. (Julemand i magasin)

Konjunkturarbejdsløshed:

- Forårsages af lav vækst og lav efterspørgsel i økonomien

- Konjukturer: Samlet udtryk for, hvordan økonomien går i et land

- Rammer mange områder samme tid

Strukturarbejdsløshed:

- Når produktionsstrukturerne i et land ændrer sig

- mismatch mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft




For at modtage dagpenge:
Skal man være ledig samt medlem af en a-kasse.
Du skal være blevet ledig uden egen skyld (Du skal være blevet fyret)
Opfylde en række rådighedsbetingelser (F.eks. aktivt selv søge arbejde, eller tage imod det arbejde, du får tilbudt)

For at modtage bistandshjælp:
Skal man i en periode ikke kunne forsørge sig selv og sin familie.
Bistand dækker kun basale udgifter (Bolig, faste udgifter, tøj og kost)
Påkrævet: At man er aktivt jobsøgende



Arbejdsløsheden begyndte at stige i 2008 pga. den økonomiske krise:

Af: Patrick, Quwini, AK og Josephine