Samfundsøkonomiske mål (s. 127-138 i B-bogen)

Et lands økonomi handler om prioriteringer

- Gør sig også gældende ved samfundsøkonomien, landets økonomiske situation og derved handlemuligheder

Økonomisk vækst:

- Øget produktion af varer og tjenesteydelser

- Samfundets samlede produktion kaldes bruttonationalproduktet (BNP)

Samlet produktion = Produktion af varer og tjenesteydelser

Vareproduktion: udvinding og bearbejdning af råvarer (olie), landbrugs(mel) og industrivarer(køleskabe)

Tjenesteydelser: Private/offentlige - rengøring/bankvirksomhed el. politi og uddannelse (politisk anlig.)

BNP:

- Tæller den samlede værdiforøgelse, der sker i et land for et enkelt år

Problem ved BNP: 

- Den skjuler den geografiske inddeling internt i landet

- Den skjuler spredningen mellem indbyggere (I princippet kunne én mand eje det hele)

En for lav økonomisk vækst betyder arbejdsløshed!

En høj økonomisk vækst betyder: øgede forbrugsmuligheder fordi indkomsterne stiger.

Bæredygtig udvikling:

- Den økonomiske vækst er indtænkt, at den skal passe på miljøets tilstand - også for fremtidens generationer

Eksempler:

(Udviklinger kan an være bæredygtig på mange måder)

- Økonomisk udvikling og beskæftigelse

- Fattigdom og social udstødelse

- Det aldrende samfund

- Sundhed

- Klimaforandringer og energi

- Bæredygtig produktion og forbrugsmønster

- Beskyttelse af naturressourser 

Arbejdsløshed:

Lav arbejdsløshed er er et økonomisk mål! -> Flere mennesker i arbejde betyder højere produktion

Friktionsarbejdsløshed:

- Når folk er ved at skifte job eller har andre kortvarige ledighedssituationer

Sæsonarbejdsløshed:

- Nogle job er mere efterspurgte på bestemte årstider. (Julemand i magasin)

Konjunkturarbejdsløshed:

- Forårsages af lav vækst og lav efterspørgsel i økonomien

- Konjukturer: Samlet udtryk for, hvordan økonomien går i et land

- Rammer mange områder samme tid

Strukturarbejdsløshed:

- Når produktionsstrukturerne i et land ændrer sig

- mismatch mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft

Inflation: en efterspørgsels- og en omkostningsinflationsteori

- Vedvarende stigninger i prisniveauet

- Mål: Holde inflationen på et lavt stabilt niveau

Teorier: Hvad starter inflation?

"Demand pull-teorien":

- Inflation skyldes efterspørgslen på varemarkedet. Hvis efterspørgslen er større end -udbuddet øges risikoen for inflation fordi priser og lønnigner så vil stige.

"Cost push-teorien":

- Inflationen er en følge af ændrede betingelser for landets producenter. 

Løn-pris-spiralen: 

- Én prisstigning giver anledning til fornyede prisstigninger. Hvis priserne stiger vil arbejderne forlange kompensation dvs. mere løn.

- Konkurrenceevnen presses

Philipskurve (se figur 3.4 s. 134 i B-bogen)

Angiver inflationsprocenten

Høj inflation: Dyrere priser, beskæftigelse falder.

Lav inflation: Masser af beskæftigelse.

Gini-koefficient og Lorenz-kurve (se figur 3.6 s. 137 i B-bogen)

- Bruges til at måle indkomstulighed

Af: Josephine