Lektion 4: Farvelfærd - Velfærdsmodeller

Gruppe 5: Maja, Patrick, Laura og Elena
Den universelle velfærdsmodel

Overvej hvad der en velfærdstats formål og funktion?

- Fremme velfærden for borgerne

- Lige adgang til en række tilbud

- Yde landets borgere sikkerhed

- Planlægges i den offentlige sektor
- Finansieret af staten

Redegør for den universelle velfærdsmodel. Hvilket sigte har modellen og hvordan udmøntes den?
- Staten spiller en stor rolle ved fordeling af goderne

- Staten forsøger at fremme lighed

- Hvis man er arbejdsløs skal man stadig have råd til at leve, man har en sikret indkomst

- Overførelses indkomsternes formål er at sikre både vertikal og horisontal omfordeling

- Betegnelse for den økonomiske model

- Den sociale sikring er en individuel rettighed

- Kræver en stor politisk enighed, da den bygger på en meget høj skatte betaling

Hvilken politisk ideologi ligger til grund for den universelle velfærdsmodel?
- Socialdemokratiske ideologi

- Gratis velfærds ydelser og sikkerhedsnet

Indplacer den universelle velfærdsmodel i velfærdstrekanten
- Staten er central, markedet er begrænset sammen med civil samfundet

Vurder modellen, godt/skidt, hvorfor?

-God hvis man er "fattig"

- Mindre god hvis man er "rig"
  

Den Residuale Velfærdsmodel.

1. Redegør for den residuale velfærdsmodel. Hvilket sigte har modellen og hvordan udmøntes den?
   - Den residuale Velfærdsmodel sikre at man bliver holdt i live. Den fokusere meget på individet og dets behov. Staten spiller ikke en så stor rolle og tager kun hånd om de svageste i samfundet og dermed er det vigtigt at man selv tager ansvar for egen indkomst.
   - Man mener at markedet er den bedste fordelingsmekanisme.
   
   
2. Hvilken politisk ideologi ligger til grund for den residuale velfærdsmodel?
   - Det er liberalismen der står inde for denne model. En hver er sin egen lykkesmed. Du tager ansvar for egen succes samt egen fiasko.
   
   
3. Beskriv i nedenstående figur 1. Velfærdstrekanten og indplacer den residuale velfærdsmodel i Velfærdstrekanten
   - Vi kan placere Den residuale velfærdsmodel ved marked, da der ligges meget fokus på markedet. Men samtidig også lidt over mod civil samfundet. Det ligger også vægt på at cevil samfundet også selv skal sørge for at have det godt.
   
   
4. Vurder modellen, godt/skidt, hvorfor?
   - Modellen har sine fordele og ulemper. Den er god for den rige borger og dårlig for den fattige borger. Den skaber en større forskel på overklassen og middelklassen. Den ville i sig selv være fint nok hvis alle var født med de samme muligheder, så ville den godt kunne fungere, som dem påstås at gøre. Det er ret barsk.    

4. Hvad er forskellen mellem funktionel og personelle indkomstfordeling?

Hvad er forskellen mellem funktionel og personelle indkomstfordeling?

Den funktionelle indkomstfordeling: Fordeling mellem hovedpunktsfaktorerne. Løn (arbejdsindkomst) og kapital (renteindkomst og overskud) Fokuserer på virksomheder. Overskuddet er grundlag for inverstinger, og hvis der bliver investeret, så er beskæftigelse i overmorgen.

Personelle indkomstfordeling: Fordelingen er på personerne.Personel indkomstfordeling: Man kan beskatte høje indkomster og omfordele via overførselsindkomster og sociale ydelser. Risikoen for at folk flytter væk er langt mindre. Fordeling på personer – effektive og konkurrencedygtige personer belønnes på et åbent konkurrencepræget arbejdsmarked. De marginaliserede i deltidsjob og ar-bejdsløshed, risikerer at falde i indkomst – relativt set

Af Nanna og Kamilla

5. Hvordan måles uligheden i et samfund?

Ved hjælp af Gini-koefficienten, som beregnes ved hjælp af Lorenz-kurven(Viser den disponible(Tilgængelige) indkomst i Danmark) Gini-koefficienten angiver graden af uligheden i samfundet, hvor 0 angiver lidt ulighed, og 1 angiver meget ulighed

- Ida G og Søs

Spørgsmål 9. Johan & Kaltrina

9. Er Gini-koefficienten er godt måleredskab?

Ja. 

Gini- koefficienten er et godt måleredskab fordi det hjælper med at skrive overblik over fordelingen af landets økonomi.

I helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være, maksimalt 1 (hvor alt valuta ejes af en person).

7. Sammenlign de europæiske tal for ulighed?(Tabel 17,3)

Jo større Gini-koefficient man har, jo mindre lighed er der af ressourcer.  

Man kan se på Lorenz-kurven(firgur 7,13) at de sidste 20% procent ejer over 50% af den samlede indkomst. 

Tilføj billedtekst

Farvelfærd - velfærdstrekanten og ulighed // Adam, Ali og Maja

1. Beskriv velfærdstrekanten.
Hvis vi får et arbejde i en virksomhed i den private sektor, får vi en løn. Det er altså her markedet, der står for forsørgelsen.

Hvis vi lever af bistandshjælp, SU eller andet (overførsler) er det staten der står for forsørgelsen.
Det kan også være civilsamfundet der står for forsørgelsen, så får man penge fra familien, eller venner, det er dog mere almindeligt i lande som fx Indien. 

Stat: 
Fungerer via politiske beslutninger. 
Staten kan styre skatterne.
Staten kan mildne eller forøge de uligheder markedet skaber. 

Civilsamfundet:
Består af familie, venner, private organisationer og netværker.
Social forpligtethed – man lader ikke venner/familie dø af sult, man forsøger dem – så godt man kan.

Markedet: 
Økonomiske transaktioner i form af køb og salg. 
Markedet fungerer som middel til sikring af økonomisk velfærd.
På markedet kan købere og sælgere sammen skabe forudsætninger for deres økonomiske eksistens, uden indblanding fra staten.


2. Indplacer de politiske ideologier.
Den socialdemokratiske velfærdsmodel/Den universelle model:
Tillid til staten. 
Gratis velfærdsydelser og sikkerhedsnet.

Den konservative velfærdsmodel/den selektive model:
Tillid til civilsamfundet
Nærhedsprincippet: hvad der kan varetages familie, varetages her: Hvis man er arbejdsløs eller fx hjemmegående skal familien hjælpe.

Den liberale velfærdsmodel/Den residuale model:
Tillid til markedet. 
Man er sin egen lykkes smed