Omkostningsklemmen

Gruppe 3: Elena, Kamilla, Patric, Quwini, Layla, Alexander S. og Kaltrina

A)    Redegør for klemmen og hvordan de påvirkninger velfærdsstaten
- Omkostningsklemmen presser de offentlige udgifter som er med til at klemme den danske velfærdsstat.
- Folkepension er et problem da antallet af 65 årige og op efter stiger.  Disse pensionister forsøges af offentlige midler.
- Efterløn er et problem fordi folk tager tidligere på efterløn.
- Sundhedssystemet bruger flere og flere penge, da antallet af syge stiger. Det er let at blive forsørget når man syg.

B)    Diskuterende spørgsmål til kapitlet: Kan problemerne overhovedet løses? Eller har vi en anden model for velfærdsfordeling i 2040? (skal bruges til opsamlingen efter gruppearbejdet)

-          Den residuale velfærdsmodel kan bruges. Der bliver ikke brugt særlig mange penge på det offentlige. Alle skal betale for sig selv, men det er kun de svageste der får hjælp. 

Gruppe 1: Den demografiske klemme

Hvad går klemmen ud på?
I dag er der omkring fire pr. én person over 65.
Derfor skal hver person i den erhvervsaktive alder forsørge stadig flere og flere.

I fremtiden vil personer over 65 udgøre en voksende del af den samlede befolkning: Det er herudfra at begrebet ældrebyrde er opstået, da det betegner det reducerede forsørgerforhold mellem erhversaktive skatteydere og ældre modtagere af skatteydelser.

Hvordan påvirker det velfærdsstaten? 
Der bliver flere og flere på overførselsindkomster, samtidig med at der bliver færre i arbejdsstyrken, og derfor færre til at betale skat. - så får staten underskud.


Antallet af folkepensionister 1996-2010 bosiddende i DK

Kan problemet overhovedet løses?Starte tidligere i skole.
Gøre uddannelserne korte.
Skære i SU, dagpenge og kontanthjælp.



// Adam, Martin, Johan, Benjamin, Frida, Maja

Lektion 4: Farvelfærd - Velfærdsmodeller

Gruppe 5: Maja, Patrick, Laura og Elena
Den universelle velfærdsmodel

Overvej hvad der en velfærdstats formål og funktion?

- Fremme velfærden for borgerne

- Lige adgang til en række tilbud

- Yde landets borgere sikkerhed

- Planlægges i den offentlige sektor
- Finansieret af staten

Redegør for den universelle velfærdsmodel. Hvilket sigte har modellen og hvordan udmøntes den?
- Staten spiller en stor rolle ved fordeling af goderne

- Staten forsøger at fremme lighed

- Hvis man er arbejdsløs skal man stadig have råd til at leve, man har en sikret indkomst

- Overførelses indkomsternes formål er at sikre både vertikal og horisontal omfordeling

- Betegnelse for den økonomiske model

- Den sociale sikring er en individuel rettighed

- Kræver en stor politisk enighed, da den bygger på en meget høj skatte betaling

Hvilken politisk ideologi ligger til grund for den universelle velfærdsmodel?
- Socialdemokratiske ideologi

- Gratis velfærds ydelser og sikkerhedsnet

Indplacer den universelle velfærdsmodel i velfærdstrekanten
- Staten er central, markedet er begrænset sammen med civil samfundet

Vurder modellen, godt/skidt, hvorfor?

-God hvis man er "fattig"

- Mindre god hvis man er "rig"
  

Den Residuale Velfærdsmodel.

1. Redegør for den residuale velfærdsmodel. Hvilket sigte har modellen og hvordan udmøntes den?
   - Den residuale Velfærdsmodel sikre at man bliver holdt i live. Den fokusere meget på individet og dets behov. Staten spiller ikke en så stor rolle og tager kun hånd om de svageste i samfundet og dermed er det vigtigt at man selv tager ansvar for egen indkomst.
   - Man mener at markedet er den bedste fordelingsmekanisme.
   
   
2. Hvilken politisk ideologi ligger til grund for den residuale velfærdsmodel?
   - Det er liberalismen der står inde for denne model. En hver er sin egen lykkesmed. Du tager ansvar for egen succes samt egen fiasko.
   
   
3. Beskriv i nedenstående figur 1. Velfærdstrekanten og indplacer den residuale velfærdsmodel i Velfærdstrekanten
   - Vi kan placere Den residuale velfærdsmodel ved marked, da der ligges meget fokus på markedet. Men samtidig også lidt over mod civil samfundet. Det ligger også vægt på at cevil samfundet også selv skal sørge for at have det godt.
   
   
4. Vurder modellen, godt/skidt, hvorfor?
   - Modellen har sine fordele og ulemper. Den er god for den rige borger og dårlig for den fattige borger. Den skaber en større forskel på overklassen og middelklassen. Den ville i sig selv være fint nok hvis alle var født med de samme muligheder, så ville den godt kunne fungere, som dem påstås at gøre. Det er ret barsk.    

4. Hvad er forskellen mellem funktionel og personelle indkomstfordeling?

Hvad er forskellen mellem funktionel og personelle indkomstfordeling?

Den funktionelle indkomstfordeling: Fordeling mellem hovedpunktsfaktorerne. Løn (arbejdsindkomst) og kapital (renteindkomst og overskud) Fokuserer på virksomheder. Overskuddet er grundlag for inverstinger, og hvis der bliver investeret, så er beskæftigelse i overmorgen.

Personelle indkomstfordeling: Fordelingen er på personerne.Personel indkomstfordeling: Man kan beskatte høje indkomster og omfordele via overførselsindkomster og sociale ydelser. Risikoen for at folk flytter væk er langt mindre. Fordeling på personer – effektive og konkurrencedygtige personer belønnes på et åbent konkurrencepræget arbejdsmarked. De marginaliserede i deltidsjob og ar-bejdsløshed, risikerer at falde i indkomst – relativt set

Af Nanna og Kamilla

5. Hvordan måles uligheden i et samfund?

Ved hjælp af Gini-koefficienten, som beregnes ved hjælp af Lorenz-kurven(Viser den disponible(Tilgængelige) indkomst i Danmark) Gini-koefficienten angiver graden af uligheden i samfundet, hvor 0 angiver lidt ulighed, og 1 angiver meget ulighed

- Ida G og Søs

Spørgsmål 9. Johan & Kaltrina

9. Er Gini-koefficienten er godt måleredskab?

Ja. 

Gini- koefficienten er et godt måleredskab fordi det hjælper med at skrive overblik over fordelingen af landets økonomi.

I helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være, maksimalt 1 (hvor alt valuta ejes af en person).