Problemformulering - Artikler

Gruppe: Frida, Layla, Anne og Elena

Artiklerne: "Det er ikke længere samfundets skyld", Information 08.11.11 og "Individualiseringen er 00'ernes virkelige værdikamp", Information 08.11.11

Hvorfor er løsrivelsen fra normerne så vigtige for vores samfund?

- Hvordan kan det være at samfundet presser en til at tage nogle valg for at løsrive sig fra normerne, når samfundet alligevel mener at man skal være et individ og vælge sine egne veje?

- Er der en form for kultur som presser en? Hvem er en del af den kultur som er med til at presse en?
 - Forældre, politikkere?
- Hvilke forventninger stilles der af andre til unge?
  

Det er ikke længere samfundet skyld

Hvorfor giver de unge dem selv skylden? 

- Hvorfor føler unge, at det er dem der er noget galt med? 

- Er det blevet svære at være ung i Danmark? 

- Hvorfor føler unge, at de ikke længere kan gå til deres forældre med deres problemer?

Nanna, AK, Søs, Laura

Individualiseringen er 00'ernes virkelige værdikamp - problemformulering

Hvorfor bebrejder unge sig selv for deres nederlag og hvad skyldes det?  Er denne indstilling de unge har til succes og nederlag ved at ændre sig? 

BJHK

Hvordan har medierne påvirket de unges individualisering?

Artikkel 1, 2, 3 og 4

”Jeg tror på konkurrencestaten” / Alexander K, Nanna, Renata, Maja

Arbejdsspørgsmål til ”Jeg tror på konkurrencestaten”

1.      Hvad er definitionen af en konkurrencestat jf. Ove kaj Pedersen?

»Konkurrencestaten er en gennemgribende samfundsændring () Med den globale konkurrence forsvinder det økonomiske grundlag for velfærdsstaten, som vi kender den.

Man er nødt til at gøre sig konkurrencedygtig, økonomien skal trimmes, og først og fremmest skal arbejdskraften være produktiv og til rådighed. Derfor handler reformer i konkurrencestaten ikke om nye velfærdsordninger (...), men om at trimme velfærden og sikre, at unge kommer hurtigt igennem studierne, at folk bliver længe på arbejdsmarkedet og er en effektiv og produktiv arbejdskraft. Det er et helt nyt fokus.

2.      Hvorfor argumenterer Bjarne Corydon for at konkurrencestat er den moderne velfærdsstat? Hvad er den centrale pointe mht. Dette synspunkt?

Ifølge Bjarne er det langt mere effektivt at have en stat som hjælper dig hen imod at blive selvforsynende frem for at beskytte dig i mod konsekvenser for hvis der nu ikke var disse sociale ydelser.

Sandheden er, at vi er i fuld gang med en voldsom, positiv dagsorden, der handler om at styrke og modernisere velfærdsstaten, og at resultatet af den forandring vil være et langt bedre samfund end det, vi har i dag”

3.      Hvordan argumenterer han i artiklen? Kom med eksempler

Her har han argumenteret for, at forskeren Ove Kaj Pedersens begreb ‘konkurrencestaten’, hvor man trimmer velfærdsstaten i lyset af den globale konkurrence, ikke er en afvikling, men en videreudvikling af velfærdsstaten.”

"Set fra det enkelte menneskes synspunkt er der noget uendeligt meget smukkere i at have et samfund, der effektivt hjælper dig med at blive selvforsørgende og udvikle din tilværelse på den måde, som du selv vælger, end at have et samfund, der beskytter dig imod konsekvenserne af, at du aldrig erhvervede den evne"

"Folk får dagpenge, fordi de ikke har et job. Folk får kontanthjælp, fordi de aldrig er kommet ind på arbejdsmarkedet. Det er sådan, hele vores system for overførselsindkomster er lavet. Men det ville da være langt bedre, hvis man kan forsørge sig selv. Den bedste og mest varige form for lighed, vi kan have i et samfund, grundlægges ved, at den brede masse af mennesker er i stand til at tjene en høj løn i kraft af deres kundskaber."

                      Han argumenterer med hans egen viden og med Logos.

4.      Hvad betyder dette skifte egentligt? Og hvad betyder det for vores forståelse af den universelle velfærdsmodel?

Det betyder at der bliver fokuseret langt mere på økonomi end førhen.

Lektion 8 - Farvelfærd

Arbejdsspørgsmål til ”Jeg tror på konkurrencestaten”

1.     Hvad er definitionen af en konkurrencestat jf. Ove kaj Pedersen?
- En konkurrencestat er, hvor man trimmer velfærdsstaten i lyset af den globale konkurrence. Ikke som en afvikling, men en videreudvikling af velfærdsstaten.
- Trimme velfærden og sikre, at unge kommer hurtigt igennem studierne, at folk bliver længe på arbejdsmarkedet og er en effektiv og produktiv arbejdskraft.

2.     Hvorfor argumenterer Bjarne Corydon for at konkurrencestat er den moderne velfærdsstat? Hvad er den centrale pointe mht. Dette synspunkt?
- Han er træt af at blive fremstillet som en uambitiøs bogholderregering der er gået i panik. Han mener at vi reformere og tror på at konkurrencestaten er som den moderne stat hvor vi hjælper den enkelte til at blive selvforsørgende i stedet for at fokusere på overførselsindkomsterne.

3.     Hvordan argumenterer han i artiklen? Kom med eksempler
- Han siger b.la. At der er en grund til at folk får overførselsindkomster. Men selvom folket har fået den hjælp og de ikke lider af social nød under indkomstbortfald ved sociale begivenheder og armod. Så vil partiet ikke stoppe der og sige ”Det var det”.  Deres progressive synspunkt er at samfundet som fællesskab skal investere i mennesker i stedet for at overlade det til markedet. Der skal være bedre uddannelser og det offentlige sundhedssystem skal være i international topklasse og omkostningseffektivt. Kort sagt, hvis man skal sikre opbakning af velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for at fokusere på overførelsesindkomster, mener han. 

Hvad betyder dette skifte egentligt? Og hvad betyder det for vores forståelse af den universelle velfærdsmodel?
- Vi bevæger os langsomt væk fra den universelle velfærdsmodel. 

Individualiserings -og forventnings klemmen

Gruppe 2: Individualiserings- og forventningsklemmen s. 174-176

Gruppemedlemmer: Ali, Ida R., Anne, Søs, Signe, Hani og Renata

Arbejdsopgave:

1. Redegør for klemmen og hvordan de påvirker Velfærdsstaten

Individualiseringsklemmen : I stedet for velfærdssamfundet er ens for alle, forventer folk at det skal indrettes individuelt for den enkelte person

Forventningsklemmen: Folk forventer at få mere og mere fra velfærdsstaten, og at der ikke er nogen pligter, for at vi kan få rettighederne. Mentaliteten er at rettighederne ligger hos os, men pligterne er hos staten

Indre styret individ à Moral, autoritet, solidaritet

Ydrestyret individ à % Lydhør overfor autoritet, % fællesskab, Kræve mentalitet, individu

Omkostningsklemmen

Gruppe 3: Elena, Kamilla, Patric, Quwini, Layla, Alexander S. og Kaltrina

A)    Redegør for klemmen og hvordan de påvirkninger velfærdsstaten
- Omkostningsklemmen presser de offentlige udgifter som er med til at klemme den danske velfærdsstat.
- Folkepension er et problem da antallet af 65 årige og op efter stiger.  Disse pensionister forsøges af offentlige midler.
- Efterløn er et problem fordi folk tager tidligere på efterløn.
- Sundhedssystemet bruger flere og flere penge, da antallet af syge stiger. Det er let at blive forsørget når man syg.

B)    Diskuterende spørgsmål til kapitlet: Kan problemerne overhovedet løses? Eller har vi en anden model for velfærdsfordeling i 2040? (skal bruges til opsamlingen efter gruppearbejdet)

-          Den residuale velfærdsmodel kan bruges. Der bliver ikke brugt særlig mange penge på det offentlige. Alle skal betale for sig selv, men det er kun de svageste der får hjælp. 

Gruppe 1: Den demografiske klemme

Hvad går klemmen ud på?
I dag er der omkring fire pr. én person over 65.
Derfor skal hver person i den erhvervsaktive alder forsørge stadig flere og flere.

I fremtiden vil personer over 65 udgøre en voksende del af den samlede befolkning: Det er herudfra at begrebet ældrebyrde er opstået, da det betegner det reducerede forsørgerforhold mellem erhversaktive skatteydere og ældre modtagere af skatteydelser.

Hvordan påvirker det velfærdsstaten? 
Der bliver flere og flere på overførselsindkomster, samtidig med at der bliver færre i arbejdsstyrken, og derfor færre til at betale skat. - så får staten underskud.


Antallet af folkepensionister 1996-2010 bosiddende i DK

Kan problemet overhovedet løses?Starte tidligere i skole.
Gøre uddannelserne korte.
Skære i SU, dagpenge og kontanthjælp.



// Adam, Martin, Johan, Benjamin, Frida, Maja

Lektion 4: Farvelfærd - Velfærdsmodeller

Gruppe 5: Maja, Patrick, Laura og Elena
Den universelle velfærdsmodel

Overvej hvad der en velfærdstats formål og funktion?

- Fremme velfærden for borgerne

- Lige adgang til en række tilbud

- Yde landets borgere sikkerhed

- Planlægges i den offentlige sektor
- Finansieret af staten

Redegør for den universelle velfærdsmodel. Hvilket sigte har modellen og hvordan udmøntes den?
- Staten spiller en stor rolle ved fordeling af goderne

- Staten forsøger at fremme lighed

- Hvis man er arbejdsløs skal man stadig have råd til at leve, man har en sikret indkomst

- Overførelses indkomsternes formål er at sikre både vertikal og horisontal omfordeling

- Betegnelse for den økonomiske model

- Den sociale sikring er en individuel rettighed

- Kræver en stor politisk enighed, da den bygger på en meget høj skatte betaling

Hvilken politisk ideologi ligger til grund for den universelle velfærdsmodel?
- Socialdemokratiske ideologi

- Gratis velfærds ydelser og sikkerhedsnet

Indplacer den universelle velfærdsmodel i velfærdstrekanten
- Staten er central, markedet er begrænset sammen med civil samfundet

Vurder modellen, godt/skidt, hvorfor?

-God hvis man er "fattig"

- Mindre god hvis man er "rig"
  

Den Residuale Velfærdsmodel.

1. Redegør for den residuale velfærdsmodel. Hvilket sigte har modellen og hvordan udmøntes den?
   - Den residuale Velfærdsmodel sikre at man bliver holdt i live. Den fokusere meget på individet og dets behov. Staten spiller ikke en så stor rolle og tager kun hånd om de svageste i samfundet og dermed er det vigtigt at man selv tager ansvar for egen indkomst.
   - Man mener at markedet er den bedste fordelingsmekanisme.
   
   
2. Hvilken politisk ideologi ligger til grund for den residuale velfærdsmodel?
   - Det er liberalismen der står inde for denne model. En hver er sin egen lykkesmed. Du tager ansvar for egen succes samt egen fiasko.
   
   
3. Beskriv i nedenstående figur 1. Velfærdstrekanten og indplacer den residuale velfærdsmodel i Velfærdstrekanten
   - Vi kan placere Den residuale velfærdsmodel ved marked, da der ligges meget fokus på markedet. Men samtidig også lidt over mod civil samfundet. Det ligger også vægt på at cevil samfundet også selv skal sørge for at have det godt.
   
   
4. Vurder modellen, godt/skidt, hvorfor?
   - Modellen har sine fordele og ulemper. Den er god for den rige borger og dårlig for den fattige borger. Den skaber en større forskel på overklassen og middelklassen. Den ville i sig selv være fint nok hvis alle var født med de samme muligheder, så ville den godt kunne fungere, som dem påstås at gøre. Det er ret barsk.    

4. Hvad er forskellen mellem funktionel og personelle indkomstfordeling?

Hvad er forskellen mellem funktionel og personelle indkomstfordeling?

Den funktionelle indkomstfordeling: Fordeling mellem hovedpunktsfaktorerne. Løn (arbejdsindkomst) og kapital (renteindkomst og overskud) Fokuserer på virksomheder. Overskuddet er grundlag for inverstinger, og hvis der bliver investeret, så er beskæftigelse i overmorgen.

Personelle indkomstfordeling: Fordelingen er på personerne.Personel indkomstfordeling: Man kan beskatte høje indkomster og omfordele via overførselsindkomster og sociale ydelser. Risikoen for at folk flytter væk er langt mindre. Fordeling på personer – effektive og konkurrencedygtige personer belønnes på et åbent konkurrencepræget arbejdsmarked. De marginaliserede i deltidsjob og ar-bejdsløshed, risikerer at falde i indkomst – relativt set

Af Nanna og Kamilla

5. Hvordan måles uligheden i et samfund?

Ved hjælp af Gini-koefficienten, som beregnes ved hjælp af Lorenz-kurven(Viser den disponible(Tilgængelige) indkomst i Danmark) Gini-koefficienten angiver graden af uligheden i samfundet, hvor 0 angiver lidt ulighed, og 1 angiver meget ulighed

- Ida G og Søs

Spørgsmål 9. Johan & Kaltrina

9. Er Gini-koefficienten er godt måleredskab?

Ja. 

Gini- koefficienten er et godt måleredskab fordi det hjælper med at skrive overblik over fordelingen af landets økonomi.

I helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være, maksimalt 1 (hvor alt valuta ejes af en person).

7. Sammenlign de europæiske tal for ulighed?(Tabel 17,3)

Jo større Gini-koefficient man har, jo mindre lighed er der af ressourcer.  

Man kan se på Lorenz-kurven(firgur 7,13) at de sidste 20% procent ejer over 50% af den samlede indkomst. 

Tilføj billedtekst

Farvelfærd - velfærdstrekanten og ulighed // Adam, Ali og Maja

1. Beskriv velfærdstrekanten.
Hvis vi får et arbejde i en virksomhed i den private sektor, får vi en løn. Det er altså her markedet, der står for forsørgelsen.

Hvis vi lever af bistandshjælp, SU eller andet (overførsler) er det staten der står for forsørgelsen.
Det kan også være civilsamfundet der står for forsørgelsen, så får man penge fra familien, eller venner, det er dog mere almindeligt i lande som fx Indien. 

Stat: 
Fungerer via politiske beslutninger. 
Staten kan styre skatterne.
Staten kan mildne eller forøge de uligheder markedet skaber. 

Civilsamfundet:
Består af familie, venner, private organisationer og netværker.
Social forpligtethed – man lader ikke venner/familie dø af sult, man forsøger dem – så godt man kan.

Markedet: 
Økonomiske transaktioner i form af køb og salg. 
Markedet fungerer som middel til sikring af økonomisk velfærd.
På markedet kan købere og sælgere sammen skabe forudsætninger for deres økonomiske eksistens, uden indblanding fra staten.


2. Indplacer de politiske ideologier.
Den socialdemokratiske velfærdsmodel/Den universelle model:
Tillid til staten. 
Gratis velfærdsydelser og sikkerhedsnet.

Den konservative velfærdsmodel/den selektive model:
Tillid til civilsamfundet
Nærhedsprincippet: hvad der kan varetages familie, varetages her: Hvis man er arbejdsløs eller fx hjemmegående skal familien hjælpe.

Den liberale velfærdsmodel/Den residuale model:
Tillid til markedet. 
Man er sin egen lykkes smed 

Lektion 3: Arbejdspørgsmål - Velfærdstrekanten og ulighed

Gruppe 1: Anders, Frida og Elena

Spørgsmål 1: Der ønskes en redegørelse for hvad der menes med stat, marked og civilsamfundet.

Samlet udgør de tre velfærdstrekanten.
Markedet: Hvis man får et arbejde i en virksomhed i den private sektor, får man en lån. Derfor står markedet for forespørgselen.
Staten: Lever man af bistandshjælp, SU eller arbejdsløshedsunderstøttelse eller andre former for hjælp er det staten der står for forespørgselen.

Civilsamfundet: Det er her man får hjælp fra familien.

De hænger alle tre sammen og er afhængige af hinanden. Staten får penge fra civilsamfundet, mens de får penge fra markedet og markedet får det igen fra staten. På den måde samler de sig som en velfærdstrekant.

Skattesystemets og velfærdens indkomstfordeling (figur 17,4)

8.    Beskriv figur 17.4 omkring skattesystemets og velfærdens indkomstfordeling.

Skattesystemets og velfærdens indkomstomfordelende virkninger

Figuren viser omfordelingen af goder i vores samfund. Den viser forskellen på "rig og fattig". Jo større indkomst man har jo mindre belastning er man på samfundet (offentlig service, sundhed osv), og man  har langt mindre i disponibel indkomst end hvad man får i løn.

- Alle får samme offentlige service, men de 'rige' har mindre brug for det, da de kan leve sundere.

de er ikke en stor belastning på sundhedssystemet, når de er ældre.

I den fattige ende modtager man mere offentlig service end hvad man "tjener", og det gør at ens disponible indkomst er højere end lønnen(kapitalindkomsten)

Robin-hood princippet på beskatningen. 

Omfordeling af goderne

jo lavere indkomst man har jo mere har man brug for sygehuset, sundhed. offentlig: 

relativ fattigdom

- Renata og Josephine

HDI - Human Development Index

Human Development Index eller HDI er en betegnelse for et internationalt anvendt indeks for menneskelig udvikling.
HDI anvendes på samme måde som BNP til at måle og sammenligne velstand og udvikling i forskellige lande, eller foretage sammenligninger af fx lokale regioner inden for et land.
Forskellen mellem BNP og HDI er, at BNP måler landets økonomiske rigdom gennem anvendelse af økonomiske redskaber og metoder, hvor HDI er udviklet med det formål at kunne sammenfatte langt flere målestørrelser, så indekset kan give et mere komplet udgangspunkt for en sammenligning, som inkluderer fattigdom, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, forventet levealder, fødselstal, sundhedsforhold og andre forskellige faktorer.

Gruppe 10: Quwini og Anne

3 - Hvorfor kan man koble velfærdsstaten med et mål om lighed i et samfund.

gruppe 3 - Ida R, Martin, Laura:

Alt efter hvilken velfærdsmodel man har, får man forskelig lighed og goder. 

I den Amerikanske velfærdsmodel er der lidt lighed, men mange goder (hvis man har penge).

I den danske velfærdsmodel er der meget lighed, men mindre goder - dog flere, hvis du er fattig (i forhold til USA) 

Velfærdsstaten under forandring // Adam, Hani, Anne og Maja

Hvorfor sker der et skifte i synet på nød? Beskriv forklaringerne på hvorfor velfærdsstaten overhovedet opstod.
Man finder ud af at nød ikke kun behøves at være individuel. Nød kan således ligeså godt ramme et helt land.
 Efter at mange har boet på landet, begynder folk at flytte id til byen. Her er der ikke de samme gode forhold som på landet, hvor der er god løn, bliver taget vare om de ældre, osv. Staten griber så ind med forskellige tiltag, som gør at velfærdsstaten langsomt opstår.

Beskriv faserne og deres kendetegn i udbygningen af velfærdsstaten
1 fase: Opdæmning for den værste nød, perioden fra 1890 til 1.verdenkrig
 Begyndende industrialisering af samfundet – flere søgte til større byer for at arbejde i industrivirksomheder.
Første egentlige sociale sikringsordninger, for at undgå sociale uroligheder pga de forskellige rettigheder i by og på landet.

2 fase: Den store socialreforms epoke, mellemkrigstiden
Krav for bedre dækning, når folk rammes af sociale begivenheder.
Folkeforsikring, ulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring og offentlig forsorg indføres. – Borgerne havde bedre muligheder for at forsikre sig mod forskellige ting fx arbejdsløshed og sygdom.

3 fase: Den gyldne velfærdsperiode, efterkrigstiden frem til slutningen af 1970’erne.
Højkonjunktur, mange oplevede hurtig-voksende velstand.
Samfundet var præget af næsten fuld beskæftigelse.
Offentlige udgifter + forbrug steg hurtigere end det private forbrug.
Statens uddannelsesstøtte til studerende, ydelser til børnefamilier.
Offentlige pasningsordninger 
Ældrepleje

4 fase: Velfærdsstaten under pres, perioden siden slutningen af 1970’erne.
Ballonen revnede i 1974, vækststrukturen knækkede.
antallet af arbejdsløse steg drastisk – arbejdsløshedsdagpenge
Forsøgte at redde det ved momsnedsættelse, overskud blev vendt til underskud.
Konsekvens: Voksende statsgæld
Skatter og afgifter blev sat op, men udgifterne steg.

Hvad kan vi sige om udviklingen frem til i dag?
Det hele starter da flere flytter fra landet og ind til byen, i mangel på arbejde (industrialisering). For at undgå uroligheder kommer forskellige sociale sikringsordninger. Borgerne for derefter bedre muligheder for at forsikre sig mod diverse ting, i kraft af at der kommer forskellige forsikringer, så som ulykkesforsikring, sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring, osv. Senere kommer så en social velstand, næsten ingen arbejdsløshed. Det giver mulighed for ældrepleje, SU, og ydelser til børnefamilier. 

Hvilke principper kan gøre sig gælde i relationen mellem borger og stat

Forsikringsprincippet:
Borgeren havde mulighed for at forsikre sig mod arbejdsløshed, sygdom og invaliditet ved at betale årlig forsikringspræmie.

Retsprincippet:
Hvis en person opfyldte visse krav, var personen automatisk berettiget til at modtage hjælp.

Skønsprincippet: Når et menneske bad om hjælp, skønnede kommunens embedsmænd om der skulle ydes bistand, og hvor stor denne hjælp skulle være.
Det skulle være ydmygende at bede om hjælp, for det var ikke noget man havde ret

Hvad kan vi benytte vores viden til? Hvad med filmklippet?
Det giver os indblik i hvordan vi har været, og hvordan vi er i dag – altså udviklingen.
Vi kan bruge det til at sammenligne, eller

Velfærdsstaten under forandring

Tirsdag d. 24/9  

Hvorfor sker der et skifte i synet på nød? Beskriv forklaringerne på hvorfor velfærdsstaten overhovedet  opstod.

Før velfærdsstaten var det godsejerne, der tog sig af og hjalp de syge landmænd. Og i byerne når en kollega var syg, var det medlemmer af håndværkerlaugene en gensidig forpligtelse. De skulle sørge for hinanden. De offentlige tog sig af de helt fattige.

Men det ændrer sig, da fattigdom kommer til at anses for selvforskyldt. Man kunne stadig kunne få fattighjælp, men så mistede man nogle borgerrettigheder. Bl.a. måtte man ikke gifte sig, og man mistede sin stemmeret.

Socialforsikringen opstod, da man opdagede, at det at komme i nød ikke nødvendigvis var individuelt, men kollektivt. Fx. begyndte kornpriserne fra USA og Rusland at falde i Vesteuropa i 1870'erne. De danske landmænd blev klar over at fattigdom ikke kun var deres skyld.

Det var også spørgsmålet om udviklingen, som man ikke selv var herre over. Konjunkturudviklingen ændrede landmændenes opfattelse af forholdet mellem individ og samfund.

Den danske velfærdstat som princip har eksisteret i mere end 100 år. Udviklingen i den danske velfærdsmodel kan inddeles i 4 faser.

1. Opdæmningen for den værste nød, perioden 1890 til 1. Verdenskrig.

Den spæde start i slutningen af 1800 tallet skal ses i lyset af den begyndende industrialisering af samfundet. Danmark var på dette tidspunkt stadig i overvejende grad et landbrugssamfund, men flere og flere søgte til de større byer for at arbejde i industrivirksomheder. 

2. Den store Socialreforms epoke, mellemkrigs perioden. 

Initiativerne til den begyndende sociale sikring i første periode kan siges at være  fra de herskende lag - ud fra funktionalistisk teori eller konfliktteori. I mellemkrigstiden udvikler der sig i højere grad krav fra neden om bedre og bredere dækning når folk rammes af sociale begivenheder. Politisk gavnes de svagtstillede befolkningsgrupper af at den største socialdemokratiske regering starter i 1924. Periodens socialpolitiske hovedbegivenhed er Socialreformen fra 1933  hvo 55 forskellige og mere eller mindre uigennemskuelige sociallove samles til 4 lovkomplekser.

- Folkeforsikring

- Ulykkesforsikring

- Arbejdsæøshedsforsikring

- Offentlig forsorg

3. Den gyldne velfærdsperiode, efterkrigstiden frem til slutningen af 1970erne

De første efterkrigsår blev for de fleste europæiske lande brugt til at komme på fode igen, men fra slutningen af 1950'erne var den danske økonomi kendetegnet ved en periode bestående af højkonjunktur. 

Udgifterne steg i perioden ved fx. ældrepleje. Politisk bliver der sat særlig fokus på folks leve-kår et væld af undersøgelser som lægger op til øgede udgifter for velfærdsstaten i bestræbelserne på at give brogerne lige mulighederne i samfundet.

Hvad kan vi sige om udviklingen frem til i dag?

De tidligere problemer vi i Danmark har haft er ikke forsvundet. I 1980'erne og 1990'erne var det overførselsindkomst som truede vores velfærdstat. det er ikke længere men de øgede serviceydelser som fx: Folkeskolen, ældreplejer og udgifter til efterløn som truer vores velfærdsstat i dag.



Patrick, Nanna, og Quwini

DE SMUKKE

Hvorfor påstår Obama at han vil gribe ind, men aldrig formår at gøre det?

Hvordan kom det så vidt?

Hvor står vi nu/idag?

Kaltrina, Renata, Patrick, Hani

Hvad gør Obama for at ændre kursen på den dårlige økonomi og finanspolitik i USA?


Hvem kan man pålægge ansvaret for finanskrisen på?

Spørgsmål:
Hvorfor er de ansvarlige ikke blevet arresteret, og hvorfor sidder de stadig med gode jobs bagefter?

Spørgsmål til Inside Job

Hvorfor skete der ikke mere, da Obama ville rette op på grådigheden på Wall Street?

Hvordan opstod the bubble?

Ali, Ida G, Layla og Josephine

Det er for tidligt at afblæse gældskrisen

Det er for tidligt at afblæse gældskrisen:

1. Hvorfor er Lundgreens Capital af en anden opfattelse end Francois Holland og andre økonomer? (argumenterne)
- grunden til at det går bedre er, at Spanien har fået højere gæld

- de har haft fremgang (10%) i produktiviteten, men de har højere offentlig gæld

2. Hvad mener han med reallønsnedgang --> Hvad vil det betyde for Spanien?
- alle går ned i løn (ellers vil arbejdspladserne blive flyttet til et billigere land)
- positivt: det vil forbedre konkurrenceevnen
- negativt: svækker købekræften, reducere efterspørgsel, skader vækst

3. Er de sydeuropæiske økonomier eksportøkonomier? Og hvordan står det til med væksten/BNP? (sammenlign med andre lande)
- BNP'en er stærkt faldene

4. Hvad er artiklens samlede pointe?
- at eurokrisen bestemt ikke er overstået, og at der er lang vej endnu, før vi er ude af den

EU ved vendepunktet af krisen:

1.   Hvordan går det med krisen i EU hvad er lyspunkterne som artiklen nævner? (hvorfor)

Irland og Portugal, på grund af omfattende økonomiske reformer. Portugal har lykkes med at vende økonomien fra hidtil at være baseret på indenlandsk efterspørgsel til en økonomisk model baseret på eksport.

Italien bevæger sig i retning af budgetbalance – tegn på stabilisering.

2.   Hvad nævner artiklen omkring den europæiske reformbølge? Hvordan går det kriselandene?

Reformbølgen skal fastholdes, vi kan endnu ikke læne os tilbage i selvtilfredshed.
Spanien og Italien gør meget for at holde sig oven vande.
Spanien har stadig store problemer – fx renterne er på det laveste niveau og euroen er på det højeste niveau i 4 måneder.

EU ved vendepunktet af krisen:

1.   Hvordan går det med krisen i EU hvad er lyspunkterne som artiklen nævner? (hvorfor)

Irland og Portugal, på grund af omfattende økonomiske reformer. Portugal har lykkes med at vende økonomien fra hidtil at være baseret på indenlandsk efterspørgsel til en økonomisk model baseret på eksport.

Italien bevæger sig i retning af budgetbalance – tegn på stabilisering.

2.   Hvad nævner artiklen omkring den europæiske reformbølge? Hvordan går det kriselandene?

Reformbølgen skal fastholdes, vi kan endnu ikke læne os tilbage i selvtilfredshed.
Spanien og Italien gør meget for at holde sig oven vande.
Spanien har stadig store problemer – fx renterne er på det laveste niveau og euroen er på det højeste niveau i 4 måneder.