Velfærdsstaten under forandring // Adam, Hani, Anne og Maja

Hvorfor sker der et skifte i synet på nød? Beskriv forklaringerne på hvorfor velfærdsstaten overhovedet opstod.
Man finder ud af at nød ikke kun behøves at være individuel. Nød kan således ligeså godt ramme et helt land.
 Efter at mange har boet på landet, begynder folk at flytte id til byen. Her er der ikke de samme gode forhold som på landet, hvor der er god løn, bliver taget vare om de ældre, osv. Staten griber så ind med forskellige tiltag, som gør at velfærdsstaten langsomt opstår.

Beskriv faserne og deres kendetegn i udbygningen af velfærdsstaten
1 fase: Opdæmning for den værste nød, perioden fra 1890 til 1.verdenkrig
 Begyndende industrialisering af samfundet – flere søgte til større byer for at arbejde i industrivirksomheder.
Første egentlige sociale sikringsordninger, for at undgå sociale uroligheder pga de forskellige rettigheder i by og på landet.

2 fase: Den store socialreforms epoke, mellemkrigstiden
Krav for bedre dækning, når folk rammes af sociale begivenheder.
Folkeforsikring, ulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring og offentlig forsorg indføres. – Borgerne havde bedre muligheder for at forsikre sig mod forskellige ting fx arbejdsløshed og sygdom.

3 fase: Den gyldne velfærdsperiode, efterkrigstiden frem til slutningen af 1970’erne.
Højkonjunktur, mange oplevede hurtig-voksende velstand.
Samfundet var præget af næsten fuld beskæftigelse.
Offentlige udgifter + forbrug steg hurtigere end det private forbrug.
Statens uddannelsesstøtte til studerende, ydelser til børnefamilier.
Offentlige pasningsordninger 
Ældrepleje

4 fase: Velfærdsstaten under pres, perioden siden slutningen af 1970’erne.
Ballonen revnede i 1974, vækststrukturen knækkede.
antallet af arbejdsløse steg drastisk – arbejdsløshedsdagpenge
Forsøgte at redde det ved momsnedsættelse, overskud blev vendt til underskud.
Konsekvens: Voksende statsgæld
Skatter og afgifter blev sat op, men udgifterne steg.

Hvad kan vi sige om udviklingen frem til i dag?
Det hele starter da flere flytter fra landet og ind til byen, i mangel på arbejde (industrialisering). For at undgå uroligheder kommer forskellige sociale sikringsordninger. Borgerne for derefter bedre muligheder for at forsikre sig mod diverse ting, i kraft af at der kommer forskellige forsikringer, så som ulykkesforsikring, sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring, osv. Senere kommer så en social velstand, næsten ingen arbejdsløshed. Det giver mulighed for ældrepleje, SU, og ydelser til børnefamilier. 

Hvilke principper kan gøre sig gælde i relationen mellem borger og stat

Forsikringsprincippet:
Borgeren havde mulighed for at forsikre sig mod arbejdsløshed, sygdom og invaliditet ved at betale årlig forsikringspræmie.

Retsprincippet:
Hvis en person opfyldte visse krav, var personen automatisk berettiget til at modtage hjælp.

Skønsprincippet: Når et menneske bad om hjælp, skønnede kommunens embedsmænd om der skulle ydes bistand, og hvor stor denne hjælp skulle være.
Det skulle være ydmygende at bede om hjælp, for det var ikke noget man havde ret

Hvad kan vi benytte vores viden til? Hvad med filmklippet?
Det giver os indblik i hvordan vi har været, og hvordan vi er i dag – altså udviklingen.
Vi kan bruge det til at sammenligne, eller