Onsdag den 28/08 - 2013

Kronik: Derfor vækstpakke

1. Hvem er afsenderen af artiklen?
- Afsenderen er Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som arbejder for at fremme social retfærdighed. Det er en økonomisk/politisk tænketank og en interesse organisation.

2. Hvad er budskabet og hvordan argumenteres?

- Regeringen skal handle. Arbejdsløsheden er blevet meget høj, meget hurtig. Vil stige til 150.000.

Forslag: Staten skal investere i offentlig sektor - veje/sygehuse osv.
Ingen skattelettelser jf. multiplikatoreffekt. (opsparing, udenlandsk forbrug)

Regeringens argumenter mod vækstpakken:
1. Ikke nok arbejdsløshed -> højere lån = inflation
2. Der er ikke råd = ufinansieret
AE: Der er ikke råd til at undvære en vækstpakke pga. hurtig stigende arbejdsløshed.

- Budskabet er at der bliver anbefalet en ny vækstpakke, fordi der er for mange ledige hænder og en dårlig offentlig sektor. Men det er regeringen i mod.
Deres argument var at der ikke var nok arbejdsløse, så de ekstra investeringer ville gå til lønforhøjelse. De har nu ændret deres argument til at de ikke har råd, fordi de skal ud og lånefinansiere til nye tiltag.

3. Hvad kan vi bruge artiklen til?
- Til at vurdere om det er en god eller dårlig idé at få en vækstpakke og bruge penge på offentlige investeringer.

4. Hvilke informationer får vi omkring initiativerne for at øge beskæftigelsen?

- Der har været skattelettelser men der har ikke været nogen effekt på arbejdsløsheden.

Meningsmåling: flertal imod finanspolitik lempelse

1. Hvem er afsenderen af artiklen?

Cepos: Borgerlig, liberal tænketank

2. Hvad er budskabet og hvordan argumenteres?
Budskab: Nej til vækst pakken. Højere skat senere hen.
Argumentation: Ingen vækst pakke. Det giver øget gæld til familier. Høj skat senere. 53,9% -> i mod øget off. Forbrug. Tilhænger af skattelettelser. Borgere/forbrugere ved bedst

3. Sammenlign artiklens budskab med AE's syn på behovet for en vækstpakke.

AE: Vækst pakke nu
Cepos: Ingen vækstpakke, skattelettelser virker

  

Krise initiativer 

-> Skattelettelser

-> Vækstpakke
-> Reformer

    - Dagpenge reduceret 4 > 2 år
    - Efterlønsreform tilbagetrækningsalderen 62-65 år

     - Udbetaling af efterløn

Konservatives løsning på finanskrisen

Konservative – Løsning på finanskrisen

Konservative: Ny vækstpakke hvis nødvendigt

Også hos regeringspartneren De Konservative, bliver der slået koldt vand i blodet. Mike Legarth, der er finansordfører, har tillid til, at situationen på aktiemarkederne stabiliserer sig efter Den Europæiske Centralbank er trådt i karakter.

Derfor skal vi herhjemme først vente på, at væksttiltagene fra 2020-forhandlingerne forhåbentlig snart slår igennem, mener han.

- Hvis det skulle vise sig at være forkert, så er det klart at vi må træde til igen og levere en ny vækstpakke, der giver arbejdspladser og forbedrede konkurrencevilkår, siger Mike Legarth.

·       Hierarki

·       Konservatismen opstod som modvægt til liberalismen

·       Edmund Burke er ophavsmanden til de væsentligste tanker

·       Konservatismen har Gud, konge og fædrelandet som idealet.

·       Mennesket er ikke stærkt som i liberalismen, men svagt og uselvstændigt

·       Det er derfor vigtigt at der er stærke autoriteter der styrer samfundet

·       Tror på en hierarkisk samfundsstruktur - alle har en plads i samfundet

·       Vigtige begreber for konservative er: familie, ansvarsfølelse, moral og tradition

·       Tror på den frie markedsøkonomi, men mener at staten skal være der til at kontrollere konkurrencen

Traditioner

Lav skat

Stram udlændingepolitik

Uddannelse skal sikre Danmarks ungdom for en god fremtid

Signe, Johan, Alexander

Enhedslisten - Finanskrisen

Enhedslisten mener at alle har ret til at arbejde. De går hermed også ind for ”mennesket før systemet” altså at man bør kigge på hvad der er vigtigst for hvert enkelt individ for at alle kan komme i arbejde, på den ene eller den anden måde.

I perioder med høj arbejdsløshed har de følgende forslag:

- At sætte arbejdstiden ned, dette vil gøre at folk bliver mindre stressede, og dermed også mindre nedslidt -

hvilket i sidste ende betyder at de kan være i længere tid på arbejdsmarkedet.

- Oprette flere stillinger indenfor det offentlige giver bedre hjemmehjælp og mere omsorg til de ældre i samfundet, flere voksne i børnehaverne – så de kan opfylde det enkelte barns behov optimalt.

De går meget ind for lighed i samfundet, og dette mener de SU’en er med til at hjælpe til med. De går ikke ind for at unge skal gennemføre deres uddannelse så hurtigt så muligt – så det er med IKKE en del af deres løsningsforslag til finanskrisen.

internationale forhold:

Enhedslisten mener at forskellen på rig og fattig skal være mindre, dette gøres bedst ved at ulandsbistanden øges til 1,5% af BNP – hvilket vil betyde at Danmarks samlede BNP vil falde en smule.

De mener ikke at folkekirken skal have statstilskud og skattefradrag, da de hvert år modtager millioner af skattekroner, selv fra danskere der ikke er medlem. Folkekirken bør have samme økonomiske vilkår som andre trods samfund og andre foreninger.

De mener at dem med de højeste indtægter skal betale mest i skat, noget af den skal gå til tv, så vi derved ikke behøves at betale skat.

De vil gerne have militæret ud af afghanistan, hvilket de også er i 2014 – i stedet vil enhedslisten bruge penge på nødhjælpspakker til de krigsramte lande, i stedet for at føre aggressiv militær politik.

til gengæld vil enhedslisten gerne bruge penge på retspolitisk:

- de vil styrke deres generelle indstilling til samfundet.

- alle ofre skal sikres den nødvendige hjælp

- afskaffe isolationfængsling

Enhedslisten er imod indgreb der forringer befolkningens levevilkår. De er altså imod finanspolitiske opstramninger og indkomstpolitik.


gruppe Ø: Ida T, Ak, Adam, Renata og Frida.

SF

SF vil sætte gang i væksten og styrke konkurrenceevnen. Man skal være mere optimistisk omkring økonomien, de vil ha virksomhederne til at fungere bedre, så der kan blive færre arbejdsløse. Med de ting mener de at mindskes mulighed for en ny økonomisk krise De vil have gang i væksten og skabe nye private job. Der skal produceres mere i de private virksomheder, som vil skabe flere private jobs og dermed få flere i arbejde. De vil fokusere på de offentlige investeringer ved at sætte gang i byggeriet. De vil gøre det mere interessant at drive egen virksomheder og derved styrke iværksætterne. De vil sørge for, de vil sørge for bedre rammer inden for arbejdsvilkårene og drive en erhverspolitik, der fungerer strategisk. Det vil forbedre danskernes styrkepostioner inden for klima, energi, velfærds og sundhedsteknologi samt vand og bioteknologi. De vil bl.a. sikre Kortere sagsbehandling Bedre støtte til iværksættere Adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Styrket offentligt-privat samarbejde En mere effektiv konkurrencelovgivning De tror på, at uddannelse er den bedste løsning for forbedring af Danmarks produktivitet og konkurrenceevne. Derfor vil de målrettet gå efter at investere i viden, uddannelse af de unge og efteruddannelse af arbejdsstyrke. Der skal flere danskere i uddannelse, og der er brug for bedre akademikere og håndværkere samt ingeniører og snedkere.

Venstres løsning på krisen

Hvis det stod til Venstre at løse finanskrisen ville der blive indført flere forskellige reformer, som de mener, kunne være afgørende for vi kommer godt ud af denne krise.

Venstre ville b.la have indført langt skrappere regler for hvad bankerne må og ikke må for at undgå skadelig og risikabel adfærd. Investeringer ville også skulle godkendes på forhånd af de relevante myndigheder for at sikre at de har et egentligt erhvervsmæssigt formål og ikke udgør en trussel mod den finansielle stabilitet. En afskaffelse af risikable kreditformer, som afdragsfrie lån og flekslån ville også komme på tale. Genoprettelse af et bank- og kreditvæsen under demokratisk kontrol: Venstre mener at krisen har vist, at den finansielle sektor er alt for vigtig til at overlade alene til private spillere. Almindelige mennesker skal ikke frygte for udviklingen i deres boligrente og opsparing på grund af bankernes spekulation. Derfor skal vi have genskabt en samfundsejet finansiel sektor, der sikrer, at almindelige mennesker kan foretage normale bankforretninger uden risiko. Dette ville ikke være et vidtgående krav. Indtil for ganske år siden fandtes en statslig bank (Girobank) og fælleslejede realkreditinstitutter (som Realdanmark). Men de blev som et led i reguleringsbølgen afhændet til private.

Venstre lægger rigtig meget vægt på erhvervspolitik og virksomheder. "Ingen virksomheder - ingen velfærd" står der på partiets hjemmeside. Deres fokus ligger her, for at skabe vækst, fremgang, og selvfølgelig også massere af arbejdspladser. De vil have, at der skal være gode vilkår for erhvervslivet, så der kan konkurreres i Danmark.

I maj 2011 vedtog VK-regeringen en vækstpakke, som hed "Danmark som vækstnation", som ville give erhvervslivet bedre vilkår igennem:
- Nye eksportstrategier til de hurtigst voksende økonomier (f.eks. Kina og Indien).
- Bedre rådgivning og hjælp til virksomheder, der vil slå sig ned i Danmark.
- Treårigt regelstop for små og nystartede virksomheder.
- Skattekreditter til virksomheder der satser på forskning og udvikling.
- BoligJobplanen der giver skattefradrag for hjælp i hjemmet.
- Fuldt finansieret sænkelse af selskabsskatten.

Hvis man f.eks. ser på BoligJobplanen, vil det hjælpe økonomien, ved at skabe arbejdspladser, der vil blive solgt produkter, og der vil skabes aktivitet.




af: Layla, Alexander Martini og Caroline

Liberal Alliances – Løsning på finanskrisen

-       Mere frihed

-       Lavere skat

-       Øget vækst

-       Færre forbud

-       Mere personlig frihed

-       Mindre stat og mere privat

-       Den nye plan for Liberal Alliance

o   Todelt

§  Familiepakken

§  Skattelettelser

-       Et af verdens højeste skattetryk

-       Konkurrenceevne og arbejdspladser

-       40% skat

-       Topskat

-       Gøre Danmark attraktiv

-       BNP vækst måling 2010-2026

-       Nytænkning

-       Konsekvens for velfærden i Danmark

Ida R, Anders, Kaltrina og Quwini

Dansk Folkepartis finanspolitik og løsning på krisen

a) Overførselsindkomsterne

Overførselsindkomsterne til mennesker mellem 18-67 udgør en for stor andel. Ved at føre en mere aktiv arbejdsmarkspolitik, bedre og mere målrettet uddannelse og øget kontrol med omgåelse af den gældende lovgivning kan mindske andelen

Socialt dårligt stillede og syge skal sikres gode og stabile levevilkår, men mennesker, som ikke har reelt behov for offentlig støtte, skal om muligt tilskyndes til at klare sig selv.

b) Den offentlige sektor som attraktiv arbejdsplads

Det er blevet mindre attraktiv at arbejde i den offentlige sektor. Især lærer-, hjemmehjælper-, og sygeplejeuddannelsen mister studerende.  Det skal der gøres noget ved. 

Det skal være attraktivt, spændende og udviklende at arbejde i det offentlige. Samtidig skal offentlige myndigheder naturligvis kun lægge beslag på den nødvendige arbejdskraft for at løse de opgaver, der påhviler det offentlige. Det offentlige skal være en effektiv og attraktiv arbejdsplads for fremtidens unge. Det vil kræve nytænkning og opgør med gamle dogmer, men det er Dansk Folkeparti også parat til.

c) Bedre offentlig service

En række offentlige serviceopgaver er blevet udskudt og forringet under indtryk af presset fra voksende overførselsindkomster og den øgede indvandring, der fandt sted især fra 1983 til 2002. Ved at reducere de offentlige udgifter på nogle områder vil det være muligt både at forbedre sundhedsvæsenet, retsvæsenet, politiet og ældreomsorgen og samtidig undgå at forhøje skattetrykket og gerne over tid reducere skattetrykket.

Siden regeringsskiftet i 2001 har Dansk Folkeparti medvirket til at opruste den offentlige sektor, eksempelvis gennem forbedringer i sundhedsvæsnet og ældreplejen og en oprustning af retsvæsenet via tilførsel af ekstra betjente og flere fængselspladser. Dansk Folkeparti vil også i fremtiden prioritere forbedringer af ældreomsorgen, sundhedsvæsnet, retsvæsenet, politiet og forholdene for de socialt dårligst stillede højt.

I 2009 sagde den daværende finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti kræver en vækstpakke på 8 milliarder til til renovering af skoler, sygehuse og veje. 

»Der er behov for og plads til, at vi sætter gang i initiativer, som sætter mere gang i dansk økonomi. Vi anerkender, at underskuddet for næste års statsbudget er meget stort, og derfor er vores tilgang, at det, vi sætter i gang ekstra, det skal være ting, vi alligevel ville lave på et senere tidspunkt. Det er det, som skal sikre, at vores initiativer er økonomisk holdbare«, siger Kristian Thulesen Dahl.

DF VÆKSTPAKKE

- Regeringen skal fremlægge en konkret plan for, hvilke sygehuse der har en renoveringsplan klar, så man hurtigt kan gå i gang med renovering/tilbygning for 2-4 milliarder.

- På skoleområdet skal der bruges 2 milliarder på renovering. Pengene skal fordeles over hele landet, så yderområderne også får sin andel.

- Der skal fremrykkes investering af veje for 2 milliarder.  

Radikale Venstres finanskrise

Radikale Venstres løsning på finanskrisen

• Vil først og fremmest øge beskæftigelsen, så velfærden sikres. Skatten skal sættes op på forurening, for det vil gøre Danmark stærkere og grønnere. 

• Skatten skal markant ned på arbejdet dvs. man gradvist afskaffer efterlønnen, Forkorter dagpengeperioden og andre tiltag, som gør at beskæftigelsen øges.
  
• Denne reform vil ifølge Radikale Venstre øge beskæftigelsen med  140.000 personer, og vil give en væsentlig forbedring i statskassen.
  
• Dette tiltag vil lukke en stor del af hullet i statens finanser, og give et overskud som fx. kan investeres i velfærd, skoler, uddannelse osv.
  
• Det vil også øge den økonomiske vækst i samfundet med ekstra 0,7 pct. årligt. 

• De ønsker at nå op på 1. pct årligt, og for at dette skal opnås skal niveauet for investeringer i uddannelse, forskning og teknologi løftes væsentligt.
  
  Af: Søs, Josephine og Anne

SF's løsning på finanskrisen

SF vil sætte gang i væksten og styrke konkurrenceevnen. Kun med fornyet økonomisk optimisme, fremgang for virksomhederne og faldende arbejdsløshed kan de komme på sikker afstand af et nyt økonomisk tilbageslag.

De vil sætte gang i byggeriet. Regeringen vil derfor fremrykke offentlige investeringer. Investeringerne skal alligevel foretage før eller siden, men de vil gøre det nu, hvor der er ledige hænder til det og brug for at fylde ordrebøgerne op i de private virksomheder. Det vil skabe tusindvis af private job.

De vil gøre det attraktivt at drive virksomhed i Danmark og styrke iværksætterne. SF vil give bedre rammebetingelser til virksomhederne og drive en strategisk erhvervspolitik, der forbedrer danske styrkepositioner inden for klima og energi, velfærds- og sundhedsteknologi, vand og bioteknologi.

SF tror på, at uddannelse er den bedste vej til at forbedre Danmarks produktivitet og konkurrenceevne. Derfor vil de knokle for målrettede investeringer i viden, uddannelse af vores unge og efteruddannelse af vores arbejdsstyrke. Flere danskere skal have en uddannelse, og de mener derfor at vi har brug for bedre akademikere og håndværkere, for både ingeniører og snedkere.

S og SF har lavet en fælles økonomisk plan, der vil sætte gang i væksten og styrke konkurrenceevnen ved at fremrykke offentlige investeringer.

De mener det handler om vækst og arbejdspladser og at det er det der kan skabe sikkerhed i dansk økonomi, så folket begynder at forbruge mere.
Denne plan kalder de Fair løsning.
Hvis de opnår disse mål vil det betyde at der kommer ca. 18.000 flere jobs.

Finanspolitik

Først vil vi øge efterspørgslen, ved at gøre brug af en ekspansiv finanspolitik.  Altså skatten sættes ned og statens udgifter øges, som vil gøre at beskæftigelsen og efterspørgslen stiger. Desværre vil den også øge importen, som påvirker betalingsbalancen, og denne politik kan lede til inflation. 
For at bremse dette, vil vi efterhånden føre en kontraaktiv finanspolitik, ved at enten hæve skatter eller sætte statens udgifter ned. 


Josephine, Signe, Caroline, Quwini og Søs 

     

Sænket skat

Sænk skatten - folk har flere penge, firmaerne bliver i DK og de tjener mere, hvilket vil kompensere for den sænkede skat, men der vil være større arbejdskraft, og derfor en større indkomst.

"Ulempe" - ingen gratis lægebesøg, hvilket vil resultere i mindre antal spildte ressourcer hos læger og sygehuse = flere penge.
Med den sænkede skat, ville folk også have flere penge til at kunne betale for sine lægebesøg.

Løsning på finanskrisen

Ekspansiv finanspolitik

Sæt skatten ned til 50 %

Staten har mindre penge, men låner nogle et andet sted. 

Så har både forbrugerne og staten flere penge. 

I og med at det går godt, må det vende så vi på et tidspunkt kan betale tilbage.  

Opgangskonjunktur

Ulemper:
- Vi har større gæld, og det tager derfor længere tid at betale den tilbage = længere tid før vi er ude af finanskrisen

- Fordi vi er vandt til ikke og have mange penge, kan det være, at mange vælger og sætte de ekstra penge i banken. Så tjener staten ikke så mange penge, som man havde regnet med.



Kamilla, Anna-Karina, Laura.

Løsning på finanskrisen

Vi ønsker en ekspansiv finanspolitik. 

Penge til øgede udgifter skaffes ved nedskæringer i den offentlige sektor.
Pengepolitikken skal også være ekspansiv. Da efterspørgselen skal stige, så der bliver brug for arbejdskraft og beskæftigelsen kan stige.

Nedskæringerne sker hos SU, bistand og  dagpenge. Men der sker ingen lønstigning. Idéen er for virksomhederne  er, at ansætte flere medarbejdere, da arbejdskraften er billig.
På den måde sænker vi arbejdsløsheden. Jo mere arbejdskraft, der er desto mere indtjenes der. 


Ida, Anne og Elena

Løsning på finanskrisen

Ekspansiv pengepolitik.

Sænker renten i nationalbanken (Der kommer mere efterspørgsel, folk tør låne penge fordi renten er lav, det gør at firmaer tør tage flere lån og dette vil lave flere arbejdspladser)

Flere arbejdspladser givet øget efterspørgsel i butikkerne.

Den øgede beskæftigelse gør også der kommer en stigning i BNP.

Ulemper
Varerne bliver dyrere i danmark fordi kronen overfor udlandet bliver mindre værd. Dermed bliver forretningerne nødt til at sætte priserne op for at have råd til at købe varer fra udlandet.

Ali, Vangsø, Ballo, Alexander

20/08-13

Pengepolitik

Pengemængden + renteniveauet

National banken kan regulere pengemængden ved at sælge og købe obligationer → Flere penge på markedet

Regler for kreditgivning - låntyper

Nationalbanken kan regulere diskontoen(har til formål at signalere et bestemt renteniveau)

Lempelig pengepolitik

Renten sænkes → Investeringer og forbrug stiger → Efterspørgsmål stiger → Produktionen stiger, beskæftigelsen stiger, importen stiger og betalingsbalancen forværres

Kontraaktiv

Stram pengepolitik → Renten stiger → Erhvervs investeringer falder, boligbyggeri falder, forbrug falder → Efterspørgslen falder → BNP falder, beskæftigelsen falder, importen falder

Valutapolitik

- Devaluering

- Revaluering

Devaluering af kronen → Danske varer sælges billegere i udlandet → eksporten stiger → (BNP stiger → Beskæftigelsen øges) → Betalingsbalancen forbedres,

Øget konkurrenceevne → dyrere import → stigende inflation → forringet konkurrenceevne

Kan ikke gøres i Danmark, da vi har fastkurspolitik(EURO) → Mere stabilitet for Danmark

Indkomstpolitik

Indgreb der søger at dæmpe lønstigninger

Mål → At forbedre konkurrenceevnen og betalingsbalancen

Begrænsede lønstigninger er med til at gøre virksomheders billigere og forbedre konkurrenceevnen 

Ekspansiv finanspolitik = Økonomisk krise, staten forsøger at øge efterspørgslen

• Statens indtægter sættes ned(fx lavere skatter)

• Statens udgifter øges(fx staten selv bygger noget)

• BNP stiger
• Beskæftigelsen stiger
• Importen stiger

Kontraaktiv finanspolitik = Staten forsøger at dæmpe efterspørgslen i samfundet

• Statens indtægter forøges(fx højere skatter)

• Statens udgifter sættes ned

• BNP falder

• Beskæftigelsen falder

• Importen falder
• Prisstigninger dæmpes

Arbejdsmarkedspolitiske strategier

Gruppe 5

Arbejdsmarkedspolitiske  strategier

• Stramningsstrategi - Folk mangler incitament (en form motivation) til at arbejde. Strategien skal skabe større incitament fx. nedsætte kompensationsgraden. dvs. arbejdsløse får færre penge under ledigheden. Dette kan gøre at folk vil hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.
  
• Opkvalificeringsstrategi - Folk vil gerne ha' et arbejde, men har ikke kvalifikationer til det. Denne strategi er rettet mod at give de ledige de værketøjer de behøver for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fx. efteruddannelse og jobtræning.

Erhvervspolitik

Erhvervsøkonomi er økonomiske foranstaltninger, som har til formål at realisere politiske mål mht. påvirkning af produktionens omfang og sammensætning og dermed af erhvervstrukturen.

Erhvervspolitikken er udbudorienteret, i forhold til finans- og pengepolitikken der er efterspørgselsorienteret.

Erhvervspolitikken støtter erhvervslivet ved at:
- Sænke selskabsskatten
- Give tilskud
- Give billige lån til bestemte brancher
- Fokus på de uddannelser der er behov for i erhvervslivet

 Det er svært at dyrke erhvervspolitikken indenfor EU, da de ikke ønsker at der skal tildeles støtte til indenlandsk produktion i forhold til andre af konkurrence hensyn

Af: Anne, Caroline, Layla, Maja

Keynes

Gruppe 2: Ak, Benjamin, Ali, Alexander og Elena

Keynes var en britisk økonom. Han præsenterede sin teori i 30'erne. Han var blandingsøkonomiens fader og var tilhænger af markedsøkonomien. Keynes' teori har haft stor betydning for Danmarks samfundsøkonomi.
Han mener at markedet ikke kan regulere eller justere ubalancer uden hjælp. Altså udbud og efterspørgsel kan ikke opnås uden statens hjælp. Staten skal skabe vækst i økonomien, altså gribe aktivt ind i den økonomiske udvikling.
Opstår der ubalancer i økonomien som f.eks. stigende arbejdsløshed skyldes det mangel på efterspørgsel. For at øge efterspørgselen foreslog Keynes ekspansiv finanspolitik ved f.eks. at sænke skatter og renter. Modsat for at formindske efterspørgselen foreslog han kontraktiv finanspolitik ved f.eks. at hæve skatterne og renterne.

Gruppe 1 - Multiplikatoreffekten

Multiplikatoreffekten:
Er et resultat på af statens for at stimulere den økonomiske aktivitet i et samfund.
Staten investere offentlige institutioner også kaldet de offentlige sektorer. Dette skaber et større forbrug af befolkningen, som giver flere penge til virksomheder. Regerings formål er at få flere i arbejde. Pengene spreder sig som ringe i vandet, fordi virksomhederne der levere materialerne, får et større overskud. Effekten bliver mindre da folk bruger de penge, de tjener på opsparing, udlandet, skat og eget forbrud og derved vil staten tabe penge og derfor vil blive perspektiviver til ringe i vandet.


gruppemedlemmer:
Nanna, Ida r, Anders, Hani og Frida.

Strukturpolitik

Redegør for strukturpolitik:

Strukturpolitik er en samlet betegnelse for forskellige former for politikker, der retter sig mod at ændre samfundsøkonomiens opbygning og struktur, således at økonomien kommer til at fungere mere gnidningsfrit

- Strukturpolitik er baseret på mikroøkonomisk styring 

- har frit formål at indrette de økonomiske strukturer så de begunstiger den langsigtede økonomiske udvikling, høj beskæftigelse og høj økonomisk vækst.

-I forbindelse med strukturpolitik taler man om arbejdspolitik erhvervspolitik skattepolitik og uddannelse og forskringspolitik.  

Strukturpolitik er baseret på mikroøkonomisk styring 

mikroøkonomisk styring:

benyttelse af markedsmekanismen f.eks. afgifter, privatisering og udlicitering (udliciteret til markedet)

makroøkonomisk styring:

benyttelse af offentlige finanser, renten, penge

(Udliciteret som vi ansætter som giver bud på hvor meget det skal koste.)

Hvordan løser man finanskrisen i DK?


Staten kan indføre kontraaktiv finanspolitik for at øge efterspørgslen i samfundet og udvide aktiviteten og forbedre konjunkturen ->

Staten bruger flere penge for at øge efterspørgslen, skat sættes ned, så BNP vokser

beskæftigelse stiger, import stiger, BNP stiger -- Konsekvens: inflationen stiger så desværre på længere sigt også

Af: Laura, Alexander, Quwini, Renata og Josephine