5. Hvordan har arbejdsmarkedspolitik udviklet sig inden for EU?

Efter Amsterdam-traktaten blev EU samarbejdet formaliseret. 

Efter traktaen blev der starten en procedure, som forløber parallelt med og i vidt omfang er inspireret af den af den proces, som er gældende for den generelle økonomiske politik. M

På mange måder har udviklingen af fællesmarkedet være en succes. Varer, tjenester, arbejdskraft og kapital bevæger sig nu langt friere over grænserne. Samhandlen mellem EU lande er vokset støt. For arbejdskraften er der dog et stykke vej endnu, inden man kan tale om reel frihed. Kun få EU borgere arbejder i andre EU

I EU har man fjernet tolden internt mellem EU lande - Dette skal være medvirkende til at fremme internt-handel mellem EU - landende - Det skulle være med til en øget konkurrence samt gøre det billigere for forbrugere.

Finanspolitik og EU

Hvad betyder EU for muligheden for at føre finanspolitik? Samt hvordan føres der finanspolitik i EU?

- man må maks overskride med 3%

- man må ikke have mere end 60% af BNP i gæld

- EU overholder ikke de regler, de selv har lavet, da nogle lande har det dobbelte af den maksimale gældsprocent

- hvis man er et euroland, så er man forpligtet til at overholde reglerne for finanspolitik

EU's pengepolitik

3. Hvad betyder EU's pengepolitik i forhold til Danmark? Og hvad er målet med EU's pengepolitik?

- ECB's (Europæiske centralbank) pengepolitik har ét klart mål: at holde styr på inflationen

- Hovedmålet er på mellemlang sigt at styre efter en inflation for euroområdet (de lande, der har valutaen euro) som helhed på mellem 0 og 2%. (dvs ikke for høje prisstigninger) sikre de europæiske beboeres købekraft

- EU: stemmer om renten, sikrer prisstabilitet ved at hæve og sænke renten

- Det er meget svært at tilgodese alle med en fælles økonomisk politik, nogle 'fryser' andre får varme

Danmark har fastkurspolitik, og det har en række konsekvenser for det pengepolitiske råderum. Man kan ikke føre selvstændig valutapolitik, da den danske krone er lænket i et fast forhold til euroen - dvs ECB(Europæiske central bank) råder over den.. dvs. flytter den op og ned

Hvad betyder EU's valutapolitik i forhold til Danmark?

Valutapolitik handler om at yde indflydelse på et lands konkurrenceevne. 

Kronen er bundet til Euro'en.
Danmark fører fastkurspolitik og har gjort det siden 1980'erne. Fastkurspolitik giver tillid og sikkerhed for kronens stabilitet. 

Hvis Euro'en svinger, svinger Danmark med. 

Af: Alexander S, Laura, Kaltrina, Layla og Maja

1. Hvad var målsætningen med EU's økonomiske integrationsproces, samt redegør for udviklingen og betydningen for Danmark?
   
   
   - Der er et samarbejde mellem 15 andre lande hvor de laver en fælles valutapolitik. De har alle en fælles central bank og dermed også en fælles valuta. Dog er det DK samt norden og england der ikke er en del af Eurozonen og indgår i reglerne for fælles valuta.
   Det er begrænset i DK hvordan vi skal føre vores politik, da det er begrænset med hvad vi må gøre for EU.
   Overordnede betyder medlemskab af EU, at medlemslandene f.eks. DK har mindre råderet over hvilke instrumenter de kan udnytte, til at nå deres prioriteret samfundsøkonomiske mål.
   
   
   kamilla, hani, renata, alexander m 

Den europæiske gældskrise

2007:

• USA --> Subprime lånkrisen
• Bankerne mister rigtig mange penge --> Likviditetskrise 

2008:

• Staten griber ind --> Bankpakker (Roskildebank)
• Statens gæld vokser 

2009: Staterne begynder at få problemer 

• Staterne begynder at få problemer med at afdrage på deres gæld
• Grækenland 168 % BNP, Italien, Spanien, Portugal og Irland ( Frankrig )
• EURO samarbejdet svækkes 

2010

• Grækerne får krisehjælp --> 110 mia. EURO
• Ny græsk hjælpe pakke 440 mia. EURO - herunder 250 fra IMF --> Reform krav 
• Pensionsreform - arbejde længere
• Halvering af pensionen
• Skattereform
• offentlige ansatte 25 % ned i løn
• Privatisering af offentlige ydelser 

fælles finanspolitik i EU

• nationale budgetter skal godkendes i EU --> Suverænitet til EU

Onsdag den 28/08 - 2013

Kronik: Derfor vækstpakke

1. Hvem er afsenderen af artiklen?
- Afsenderen er Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som arbejder for at fremme social retfærdighed. Det er en økonomisk/politisk tænketank og en interesse organisation.

2. Hvad er budskabet og hvordan argumenteres?

- Regeringen skal handle. Arbejdsløsheden er blevet meget høj, meget hurtig. Vil stige til 150.000.

Forslag: Staten skal investere i offentlig sektor - veje/sygehuse osv.
Ingen skattelettelser jf. multiplikatoreffekt. (opsparing, udenlandsk forbrug)

Regeringens argumenter mod vækstpakken:
1. Ikke nok arbejdsløshed -> højere lån = inflation
2. Der er ikke råd = ufinansieret
AE: Der er ikke råd til at undvære en vækstpakke pga. hurtig stigende arbejdsløshed.

- Budskabet er at der bliver anbefalet en ny vækstpakke, fordi der er for mange ledige hænder og en dårlig offentlig sektor. Men det er regeringen i mod.
Deres argument var at der ikke var nok arbejdsløse, så de ekstra investeringer ville gå til lønforhøjelse. De har nu ændret deres argument til at de ikke har råd, fordi de skal ud og lånefinansiere til nye tiltag.

3. Hvad kan vi bruge artiklen til?
- Til at vurdere om det er en god eller dårlig idé at få en vækstpakke og bruge penge på offentlige investeringer.

4. Hvilke informationer får vi omkring initiativerne for at øge beskæftigelsen?

- Der har været skattelettelser men der har ikke været nogen effekt på arbejdsløsheden.

Meningsmåling: flertal imod finanspolitik lempelse

1. Hvem er afsenderen af artiklen?

Cepos: Borgerlig, liberal tænketank

2. Hvad er budskabet og hvordan argumenteres?
Budskab: Nej til vækst pakken. Højere skat senere hen.
Argumentation: Ingen vækst pakke. Det giver øget gæld til familier. Høj skat senere. 53,9% -> i mod øget off. Forbrug. Tilhænger af skattelettelser. Borgere/forbrugere ved bedst

3. Sammenlign artiklens budskab med AE's syn på behovet for en vækstpakke.

AE: Vækst pakke nu
Cepos: Ingen vækstpakke, skattelettelser virker

  

Krise initiativer 

-> Skattelettelser

-> Vækstpakke
-> Reformer

    - Dagpenge reduceret 4 > 2 år
    - Efterlønsreform tilbagetrækningsalderen 62-65 år

     - Udbetaling af efterløn